Nyheder
Nye boliger på vej på
Assistenshaven i Nyborg
Omkring 1.juli 2025 vil de første af i alt 83 nye boliger i Nyborg stå indflytningsklar. Området udbygges i 6 etaper, og forventes afsluttet i sommeren 2030.
I det private område opføres der forskellige boligtyper i størrelser 86, 95 og 98 m2.
Boligerne opføres som 3-værelses etplans boliger med egen lille have. Alle boliger er seniorvenlige med niveaufri adgang. Boligerne har egen carport, hvor der er forberedt til opladning af el-bil.
Alle boligstørrelser indrettes med køkken / stue, soveværelse, 1 ekstra værelse, bad samt bryggers / teknik rum. Skabsinventar er fra HTH. Af hårde hvidevarer indeholder boligerne køle-/fryseskab, induktionskogeplade, emhætte, ovn med pyrolyse, samt opvaskemaskine. I entré, køkken, bad og bryggers / teknik rum lægges der klinker. I stue, soveværelse og værelse lægges der Moland Vinylgulve.
Indretningsplanerne viser de tre boligstørrelser (indretning kan blive spejlvendt i nogle boliger).
Billeder her på siden er alle sammen fra vores udlejningsboliger på Spurvevej i Ørbæk.
Udlejningsboligerne på Assistenshaven vil få et lignende materialevalg som på billederne.